Upper Zambezi
Zambezi begynder ikke ved Victoria Falls. Den begynder langt mod vest, i Barotselands åbne flodsletter, hvor vand og land flyder sammen i regntiden, og hvor floden er bred, lavmælt og næsten uden retning. Herfra bevæger den sig roligt østpå gennem det vestlige Zambia – og forandrer sig undervejs, inden den til sidst samler sig og styrter ud over kanten.
I Barotseland er Zambezi vid og stille. Fra februar til april oversvømmes store dele af sletten, og landskabet forvandles til et sammenhængende vandspejl. Det er her, Kuomboka-ceremonien finder sted, når Lozi-kongen ceremonielt forlader lavlandet og flytter til højere terræn – en af regionens ældste og mest levende traditioner. Når vandet trækker sig tilbage fra august og frem, efterlader det laguner, sandbanker og kanaler med rigt fugleliv og gode forhold for fiskeri.
Længere mod øst smelter floden gradvist sammen. Øer, kanaler og tætte bredzoner skaber variation, og strømmen mærkes tydeligere, selv om tempoet stadig er roligt. Det er her, Upper Zambezi er bedst kendt for tigerfiskeri – særligt i sensommeren og efteråret, når vandstanden er lavere, og fiskene samler sig i hovedløbet.
Tættest på Livingstone åbner floden sig igen i et bredt, næsten umærkeligt forløb gennem Mosi-oa-Tunya National Park. Dyrelivet samler sig langs bredden i den tørre sæson, elefanter og bøfler søger mod vandet, og floden er rolig nok til at sejle på ved solnedgang, når lyset falder lavt og strømmen bevæger sig østpå uden hast.
Upper Zambezi er i sin helhed en kontrast til det fald, den ender med. Ingen kløfter, ingen brusen – blot et flodlandskab, der skifter form med årstiderne og forbinder Barotselands kulturlandskab med det øjeblik, hvor alt samler sig og springer. Som del af en større rute gennem Zambia giver strækningen det billede af floden, som Victoria Falls aldrig kan give: Zambezi i ro, før den beslutter sig.

